Detaljerede praktiske oplysninger
Adgang
Det tager nogen tid at sætte anlægget op
afhængig af adgangsforholdene.
Og jeg kommer altid i god tid, ca. 1½ time før jeg skal begynde at spille.
Der skal derfor være nogen på stedet, der kan lukke mig ind, og vise mig til rette, når jeg kommer.
Hvis der er trapper eller andre forhindringer vil jeg gerne vide det på forhånd, så jeg kan afsætte tid til det.
Plads
Med harmonikaen kan jeg være alle steder.
Men for at anlægget skal lyde godt, skal der være god plads til at stille det op.
Dertil skal bruges normalt 2,5m x 1,5m. Men er der mindre plads kan jeg nøjes helt ned til 1,5m x 1,0m.
Skal jeg stille ideelt op med anlæg, vil jeg helst sidde midt på en af lokalets korte sider.
Flytte
Nogen steder spiser man i et lokale og danser i et andet.
Det er ikke nogen god idé, for det tager tid at skille anlægget ad, flytte det og samle det igen,
og så bliver pausen for lang.
Nogen gange spiller jeg derfor middagen på harmonika det ene sted, og dansen på keyboard det andet sted.
Starttid
Det passer for det meste bedst at starte med at spille, når gæsterne går til bords.
Dels fordi man ofte mødes i et andet lokale end det der skal spises i,
dels fordi det markerer en passende overgang til middagen, at musikken starter med at spille.
I nogen situationer hvor gæsterne mødes i samme lokale som der skal spises,
og måske særligt
hvis man forventer at velkomsten vil vare længere end den normale halve time,
kan der være
fornuft i at spille medens gæsterne ankommer.
Nogen gange starter jeg med at spille harmonika i det andet lokale, hvor man mødes.
Starttidspunktet for musikken aftales altid
på forhånd,
og det er fra dette tidspunkt at tiden for arrangementet regnes.
Pauser
Musikken under middagen spilles normalt helt uden pauser.
Der er så pause mens der drikkes kaffe, det tager normalt ca. en time.
Herefter spiller jeg til dans,
og er det under omkring to timer,
så holder jeg normalt
ingen pauser, ellers holder jeg omkring ti minutter i timen.
Det plejer at passe med, at når arrangementet er slut,
så har jeg i gennemsnit holdt de ti minutters pause i timen som
DMF foreskriver.
Ekstratid
Jeg aftaler som regel på forhånd
om jeg skal slutte til en fast tid,
eller om jeg får besked lidt før jeg skal slutte.
Jeg aftaler altid en pris for de første timer
og en pris for timerne derefter.
Hvis undtagelsesvis ikke andet aftales forinden,
så slutter jeg efter det antal timer som prisen er aftalt efter.
Hvis der er natmad, slutter jeg senest når natmaden serveres,
det giver festen den bedste slutning.
Jeg skal ikke have betaling for hele ekstratimer, jeg afpasser prisen, så det passer med hvor længe jeg har spillet.
Der skal være tungtvejende argumenter
for at fortsætte med at spille efter natmaden.
Det er altid den, som har bestilt mig og som betaler,
der bestemmer, hvor længe jeg skal spille.
Hvem betaler
Det er altid den der har bestilt mig, som betaler.
Det
kan godt være, at der er en eller flere af gæsterne,
der gerne vil betale en ekstratime, eller det kan være, at
man lader hatten gå rundt.
Det er dog stadig den, der
har bestilt mig, der bestemmer, hvor længe jeg spiller, og
betaler mig det aftalte beløb.
Og jeg skal ikke have
betaling for hele ekstratimer,
jeg spiller gerne en halv
time eller et kvarter, så det kan komme til at passe.
Sange
Jeg både spiller til og synger med på lejlighedssangene.
Jeg synger normalt uden mikrofon, så jeg ikke overdøver gæsterne.
Melodierne plejer ikke at være et problem,
jeg plejer at være så kry, så jeg siger,
at hvis selskabet kan synge den, så kan jeg også spille den.
Men for en sikkerheds skyld er det nu alligevel en
god idé at advare mig på forhånd,
hvis der medbringes
en sang på en ny eller ikke helt almindelig melodi;
så
er man sikker på at jeg kan den ordentligt, og har øvet
mig hvis det er nødvendigt.
Det er en god idé at skrive mit navn, telefonnummer eller
hjemmeside på invitationerne,
så gæsterne har mulighed for
at kontakte mig med spørgsmål om sange og melodier.
Også fordi det kan være der er gæster der gerne vil optræde,
og gerne vil akkompagneres,
låne mikrofoner eller andet.
Og det skal de være velkomne til.
Nye numre
Jeg vil gerne lære nye numre.
Hvis der er nogle numre som du kunne tænke dig jeg spillede til din fest,
så fortæl mig det og jeg skal få dem lært,
hvis det er noget der falder inden for de genrer jeg behersker.
Det gælder både hvis det er en melodi, der er "din/jeres melodi",
og hvis der er en kunstner eller gruppe du særligt godt kan lide.
Det ville være godt hvis det var numre, der også kunne bruges en anden gang,
og måske ligefrem blive en del af mit repertoire,
men jeg har da også øvet ønskenumre for kun at bruge dem een gang.
Jeg vil helst have det at vide i god tid,
og jeg vil også gerne låne en CD med nummeret på,
hvis jeg ikke har det i forvejen eller kan finde/købe det på nettet.
Tre råd til den gode fest
Jeg har skrevet tre simple, men gode festråd.
Lydstyrke
Under spisningen er lydstyrken lav, så lav, at det
ubesværet kan lade sig gøre at føre en samtale på tværs
over et bord.
Det kan godt være, at der er nogen der
sidder sådan, at de i perioder under middagen ikke
rigtigt kan høre musikken,
men det er vigtigere at ingen
føler sig generet.
Musikken skal være et lydtæppe, der
lægger stemningen under middagen, og underholder dem,
som ikke lige nu taler med nogen.
Til dansen skal lydstyrken være højere, så man får lyst til at danse.
Hvis selskabet ikke har lyst til at danse, så fortsætter jeg med det afdæmpede lydniveau fra middagen,
så man fortsat kan sidde og tale hyggeligt sammen.
Anlæg
Jeg tager ikke lige meget anlæg med hver gang.
Jeg forsøger at afpasse anlægget, så det passer til
lokalet, pladsen, antallet af gæster og forholdene i øvrigt.
Derfor spørger jeg gerne om antal gæster og om stedet når
arrangementet aftales, hvis jeg ikke kender stedet i forvejen.
Jeg har anlæg i alle størrelser, så jeg kan stille med et passende anlæg til alt fra de mindste til de største fester.
Jeg bruger batterdrevne diodelamper, der hverken varmer eller bruger ret meget strøm.
Strøm
Jeg bruger normalt ca.
1 kW, hvilket normalt kan tages fra en helt almindelig
230 V stikkontakt.
Men jeg kan også tage strømmen fra en 400 V stikkontakt.
Jeg har skrevet lidt om mig selv her .